Løkken Billedsamling                                                         info@loekkenbilledsamling.dk
 
Pavillonen
 

Løkken Billedsamlings bestyrelse har udstukket rammerne for udlejning af udstillingspavillonen på Sdr. Strandvej fremover:

§ 1: Pavillonen ejes og udlejes af Løkken Billedsamling efter nedenstående regler udformet af bestyrelsen i oktober 2007. Pavillonens formål er at give udøvende kunstnere bosiddende i Løkken og omegn mulighed for at udstille deres værker på en attraktiv plads for at skabe kontakt til et publikum og desuden profilere Løkken Billedsamlings og byens interesse i at markere sig som en by, der ønsker at give plads og rum til udøvende kunstnere og deres kunst.

§ 2: Alle udøvende kunstnere i området kan leje pavillonen i minimum 1 måned af gangen med mindre der ikke er venteliste. I så fald kan pavillonen lejes i op til 3 måneder. Varigheden afgøres af bestyrelsen i forhold til andre planlagte udstillinger i pavillonen, herunder egne udstillinger af basissamlingen. Hvis ingen lokale kunstnere har ønsket at leje pavillonen, kan denne udlejes til kunstnere fra andre lokaliteter. Hvis pavillonen er ledig, kan den lejes i minimum en (forlænget) weekend. Prisen aftales ved henvendelse til foreningen.

§ 3: Løkken Billedsamlings pavillonudvalg, der nedsættes af bestyrelsen, vurderer altid ansøgeres værker med henblik på egnethed i forhold til formålet som beskrevet i § 1.

§ 4: Løkken Billedsamling modtager løbende ansøgninger fra interesserede kunstnere, der efter egnethedsvurdering kan udstille efter reglerne i § 2. Ansøgningsskemaet kan afhentes hos formanden eller udskrives fra foreningens websted: www.loekkenbilledsamling.dk

§ 5: Priserne fastsættes af Løkken Billedsamlings bestyrelse og offentliggøres på webstedet. I 2009 er priserne 2000 kr. pr. måned i lavsæsonen og 5000 kr. pr. måned i højsæsonen (juni –> august + jule- og påskemåneden).

§ 6: Der må ikke udføres konkurrenceforvridende salg af brugskunst eller andet masseproduceret materiale fra pavillonen, men gerne henvises til sådant andetsteds i fald det er en del af kunstnerens eget materiale.

§ 7: En aftale er først på plads efter underskrivning af aftale og forudbetaling af leje. Princippet er først-til-mølle, dog således at pavillonudvalget forbeholder sig ret til at sikre variation i genren.

§ 8: Efter aftale påtager foreningen sig at markedsføre udstillingen på webstedet, Kulturhus LøkkenStrands hjemmeside, kultunaut.dk og ved at sende en artikel til Løkken Folkeblad - under forudsætning af af foreningen senest 2 uger forinden har modtaget materiale (tekst og billede(r)).

Lejekontrakt i pdf

 
Kategorier
 

Billedsamlingens blog NY!

Blog'en er en idéstation, der appellerer til alle interesserede!

• Bidrag med idéer
• Kommentér på idéer
• Iværksæt

Gå til blog
 
 

Månedens billede
(klik for at forstørre)

Mogens Østerbye, 1941